På kommunalbestyrelsesmødet den 26. september 2013 talte Simon Pihl usandt, da han sagde, at han var kommet tvivl om, hvorvidt lokalplanen for Furesøkysten skulle indeholde et arealudlæg til en sti langs kysten og foreslog sagen udsat for tredje gang. Simon Pihl havde nemlig en skjult dagsorden, som han nogle dage senere fortalte den følgegruppe, der blev dannet i 2004 af beboere langs Furesøkysten og Danmarks Naturfredningsforening for at beskytte kystens store naturmæssige og landskabelige værdier, og som derfor var modstander af stien.
Hør klip fra kommunalbestyrelsesmøde den 26.9.13 hvor Simon Pihl får udsat sagen på falsk grundlag.
Simon Pihl havde inden kommunalbestyrelsesmødet lovet denne følgegruppe, at sagen ville blive afsluttet på mødet efter den var blevet udsat både den 27. juni og den 5. september. Et medlem af følgegruppen kontaktede på den baggrund Simon Pihl for at få en forklaring på, hvorfor han havde fået sagen udsat, når han havde lovet at få den afsluttet. Medlemmet af følgegruppen sendte efterfølgende en mail med et referat fra samtalen med Simon Pihl til gruppens øvrige medlemmer.
Det fremgår af mailen, at Simon Pihls forklaring var, at han alene foreslog eksperthøringen af stien med det formål at styrke sin egen valgkamp. Han kunne også godt se, at det så mærkeligt ud udefra med en eksperthøring, men betonede meget kraftigt, at STIEN ALDRIG KOMMER, og at stimodstanderne kunne være helt rolige. Han havde fuldstændig styr på sine folk. Han brugte sagen politisk udelukkende for at stille Venstre i et dårligt lys. Derfor var det en god sag for ham i hans valgkamp.
Byplanudvalgets formand misbrugte altså lokalplanprocessen til at føre valgkamp, og han førte kommunalbestyrelsen og borgerne bag lyset ved at påstå, at han var kommet i tvivl om hvorvidt stiudlægget skulle ind i lokalplanen eller ej. Eksperthøringen kostede både honorarer til eksperterne og arbejdstimer på Rådhuset, så Simon Pihl misbrugte skatteborgernes penge til at føre valgkamp for.
Useriøse politikere
Den 8. marts 2012 sluttede den offentlige høring af lokalplanforslaget for Furesøkysten , men kommunalbestyrelsen vedtog først lokalplanforslaget den 19. december 2013. Der gik altså 701 dage fra høringen var afsluttet til lokalplanen blev vedtaget. I den periode havde lokalplanforslaget været drøftet på 2 borgermøder, 1 eksperthøring, 7 byplanudvalgsmøder og 4 kommunalbestyrelsesmøder. Kommunalbestyrelsen havde drøftet sagen i 118 minutter.
Til sammenligning sluttede den offentlige høring af kommuneplantillægget for byggeriet på Dyrehavegårds jorder den 11. marts 2015, og blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 19. marts 2015 – kun 8 dage senere og efter at være drøftet i kun 3 minutter. Og det blev kun behandlet på 1 byplanudvalgsmøde samme dag.
Havde politikerne været seriøse, ville de ikke have udsat vedtagelsen af lokalplanen for Furesøkysten igen og igen, da sagen var fuldt oplyst efter over 1 års offentlig debat og to borgermøder. Og de ville heller ikke have vedtaget kommuneplantillægget for Dyrehavegårds jorder på 3 minutter kun 8 dage efter høringsfristens udløb, men have krævet en grundig drøftelse og belysning af de over 120 indsigelser og spørgsmål, som de havde modtaget fra borgerne.