Kommunalbestyrelsen har planlagt et meget voldsomt byggeri omkring Helsingørmotorvejen på 568.000 m2. I traceet mellem Lundtoftegårdsvej og Helsingørmotorvejen kan der opføres 225.000 m2, på Dyrehavegård 143.000 m2 og på DTU 200.000 m2. I traceet tillades en bebyggelsesprocent på 225 ligesom i Microsoftbyggeriet i det centrale Lyngby og en bygningshøjde på 28 meter, mens der på Dyrehavegård og DTU tillades byggeri i 27 meters højde.

Dette høje og meget tætte byggeri vil blive det dominerende i oplevelsen af landskabet, og stå i stærk kontrast til resten af kommunen, hvor det er det grønne landskab, der dominerer.

Kommunalbestyrelsen har hævet højden fra oprindeligt 20 meters højde til 28 meters højde for at gøre byggeriet mindre tæt, men kunne i stedet have reduceret bebyggelsesprocenten.

Skitse af byggeri langs Lundtoftegårdsvej.

Tabel med planlagt byggeri.

 

Byggeriet giver 23.770 flere bilture om dagen

De meget voldsomme trafikstigninger vil skabe store trafikproblemer, som der ikke er nogen godkendt løsning af. Kommunalbestyrelsen har foreslået, at et rampeanlæg ved Rævehøjvej bliver optaget i kommuneplanen, men Vejdirektoratet har afvist dette med, at Vejdirektoratet ikke har planer om at etablere nye rampeanlæg til Helsingørmotorvejen, og at det derfor ikke er retvisende i forhold til de overordnede statslige interesser. Uden et rampeanlæg ved Rævehøjvej vil trafikken ikke kunne afvikles, da motorvejsramperne ved Klampenborgvej slet ikke kan klare en så voldsom trafikstigning.

Kommunalbestyrelsen har alligevel optaget det voldsomme byggeri i kommuneplanen, men uden noget rampeanlæg ved Rævehøjvej og dermed uden nogen trafikløsning, idet trafikløsningerne i stedet vil indgå i lokalplanlægningen.

Det har bl.a. ført til en række klager til Natur- og miljøklagenævnet over, at det voldsomme byggeri blev optaget i kommuneplanen i marts i år uden nogen trafikløsning. Et så voldsomt byggeri bør selvfølgelig ikke kunne optages i kommuneplanen, uden at der samtidig foreligger en trafikløsning, der sikrer at byggeriet ikke får uacceptable konsekvenser for borgerne i form af trafik- og støjgener.

Kommunalbestyrelsen har i juni anmodet Vejdirektoratet om at etablere nye ramper ved Helsingørmotorvejen.

Tabel med Trafikanalyse.

 

Trafikproblemer tages ikke alvorligt

Høringen af byggeplanerne viser, at mange borgere er bekymrede for øget trafik på der lokale veje, men disse bekymringer er blot blevet afvist med, at vejene er klassificeret som trafikveje, at der i dag er begrænset trafik på disse veje og at de har kapacitet til en øget trafik.

Det gælder bl.a. Skovbrynet og Fuglevadsvej, der benyttes af bilister fra Kongevejen og Virum-Sorgenfri, og de udgør i dag 5% af trafikken til DTU-området. Med en øget trafik til DTU og traceet langs Helsingørmotorvejn på 19.585 bilture om dagen svarer det til en forøgelse af trafikken på Skovbrynet og Fuglevadsvej med 980 biler dagligt. Det kan ikke undgå at medføre en væsentlig forringelse af både bolig- og trafikmiljøet.

 

Mangler i planlægningen

Trafikanalysen er baseret på et samlet parkeringsskabende byggeri på 437.000 m2, men der tillades 503.000 m2 parkeringsskabende byggeri i kommuneplanen. Der mangler således cirka 2.350 bilture i trafikanalysen.

I trafikanalysen er anlæg af ramper til Helsingørmotorvejen ved Rævehøjvej langt det vigtigste virkemiddel til at få afviklet den trafik, som det voldsomme byggeri skaber, men ramperne er udtaget af kommuneplanen efter anmodning fra Vejdirektoratet, fordi det ikke har nogen planer om at anlægge nye ramper til Helsingørmotorvejen. Det betyder, at der ikke foreligger en trafikanalyse og en miljøvurdering, der redegør for de trafikale og miljømæssige konsekvenserne af det voldsomme byggeri, inden det blev optaget i kommuneplanen. Disse mangler er uacceptable og i strid med loven, og de er derfor blevet påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet med påstand om, at den foretagne høring af kommuneplan ophæves, og at der foretages en ny høring uden disse mangler.

 

Motorvejsanlæg udlægges til boligområde

Kommunalbestyrelsen har placeret Helsingørmotorvejens østlige afkørsels- og tilkørselsrampe i Trongårdens byområde, selv om disse arealer hverken kan anvendes til byformål eller rekreative formål, fordi de voldsomme støjgener fra motorvejen, afkørslen og Klampenborgvej ikke vil kunne afhjælpes med støjdæmpende foranstaltninger. Men det medfører, at bebyggelsesprocenten for området kommer ned på 30%, selv om den reelt er på ca. 37%, når motorvejsanlægget ikke medregnes.

Natur- og Miljøklagenævnet skal derfor også tage stilling til, om kommunen kan udlægge et motorvejsanlæg til et byområde, selv om det er helt uanvendeligt til byformål.

 

Politikerne svigter borgerne

I høringen af kommuneplantillægget for Trongårdens byområde i efteråret 2014 var det tilladte byggeri sat op fra 32.000 m2 til 90.000 m2, hvilket svarer til en forhøjelse af bebyggelsesprocenten fra 30 til 100 % samtidig med, at det blev anført, at det ville blive tæt-lavt byggeri i 2-3 etager, der harmonerede med de tilstødende boligområder Hvidegårdsparken, der er i 1 etage og Trongårdsparken, der er i 1½ etage. I høringsmaterialet var endvidere vist en illustration af en 16 meter høj bebyggelse lige op til Hvidegårdsparken og Trongårdsparken. I kommuneplanen er tæt-lavt byggeri desuden defineret som byggeri i højst 2 etager, så forslaget var i direkte modstrid med kommuneplanen. Det er stærkt kritisabelt at ikke et eneste kommunalbestyrelsesmedlem protesterede imod et 16 meter højt byggeri lige op til Hvidegårdsparken og Trongårdsparken. Efter voldsomme protester blev byggeriet reduceret til 33.000 m2, da kommuneplantillægget blev vedtaget.

 

Det voldsomme byggeri blev vedtaget på 3 minutter

Kommunalbestyrelsens vedtagelse af dette meget voldsomme byggeri tog 3 minutter og ikke ét eneste parti stillede ændringsforslag ved den endelige vedtagelse i kommunalbestyrelsen den 19. marts i år. Der var heller ingen i kommunalbestyrelsen, der støttede ét eneste af de mange synspunkter, som de havde modtaget i de 124 høringssvar, som borgere, foreninger m.m. havde indsendt. Uden nogen som helst debat stemte alle kommunalbestyrelsens medlemmer for det voldsomme byggeri med undtagelse af Enhedslisten, der undlod at stemme.