Den 29. marts 2017 blev der afsagt dom i Østre Landsrets 21. afdeling i sagen om Dyrehavegård. En sag, der har haft store menneskelige konsekvenser og som indtil nu har kostet Lyngby-Taarbæk Kommune i omegnen af ti millioner kroner.
Men hvordan kunne et snævert politisk flertal slippe afsted med at ofre millioner af skatteyderkroner på et politisk spil, der mere handlede om private ambitioner og politisk vinding end om en bekymring for gårdens fremtid?
Med udgangspunkt i flere end ti tusind dokumenter, lækkede e-mails og personlige oplevelser som beboer på den idylliske landbrugsejendom går denne bogs forfatter bag om kulissen i sagen og dokumenterer, hvordan chikane og direkte manipulation af facts blev brugt som våben i Kampen om Dyrehavegård.
Journalist Grete Hansen, der er omtalt i bogen , har gjort opmærksom på, at det ikke er korrekt, at hun “er mødt op til utallige begivenheder på gården”. Hun har været der til interviewet med Jens Drejer og til fogedforretningen, der ikke blev til noget. Hun gør også opmærksom på, at hun har dækket sagen objektivt og neutralt uden sympati for nogen af parterne.
Forfatter: Mette Rosbjerg
Redaktør og journalistisk konsulent: Jens Høvsgaard
Udgiver: Hans Nielsen
Fra fredag den 10. november 2017 kan du købe bogen her (vejl. kr. 100,-):
- BOGhandleren Lyngby, Lyngby Hovedgade 23, 2800 Lyngby
(kontakt: 6240@bogpost.dk eller telefon 45871240) - Arnold Busck i Lyngby Storcenter
Læs evt. også Dom i sagen vedr. Dyrehavegård.